pensionist i arbejdeInitiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde

Århus Kommune vil fra april 2010 til og med september 2011 medvirke i et initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde. Initiativet er en del af regeringens handicapstrategi ’Handicap & job – det kan lade sig gøre’. Projektet er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen og foregår i samarbejde med 14 andre kommuner.

Information og klippekort til førtidspensionister under 50 år
I Århus Kommune vil førtidspensionister under 50 år modtage målrettet information om muligheden for at arbejde ved siden af pensionen samt et tilbud om støtte til afklaring og jobsøgning.
I første omgang modtager alle førtidspensionister under 40 år
• Målrettet information om muligheden for job ved siden af pensionen
• Et klippekort med tilbud om afklaring og jobsøgningsstøtte hos en jobkonsulent i jobcentret.

Senere på året udvides informationen og tilbuddet til førtidspensionister op til 50 år. 

Organisering
I Århus Kommune vil jobkonsulent Vitta Schmidt ved Virksomhedskonsulenterne, Job & Trivsel, blive frikøbt til projektet som tovholder/jobkonsulent fra 1. april 2010.
Herudover vil der i Job & Trivsel blive ansat 2 yderligere jobkonsulenter.

Vitta Schmidt og projektmedarbejderne vil undervejs i initiativets praksisperiode - april 2010 til og med september 2011- tage samtaler med de førtidspensionister som ønsker at tage imod tilbuddet om afklaringssamtaler og jobsøgningsstøtte for at komme i job.
Der vil desuden blive informeret om projektet internt i kommunen og de steder, der er relevante i forhold til målgruppen.

Mål
Målet for Århus Kommune er, at:
• alle førtidspensionister under 50 år modtager information om muligheden for job ved siden af pensionen, samt et klippekort med tilbud om støtte til afklaring og jobsøgning.
• at mindst 150 førtidspensionister får tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af projektets praksisperiode  - 1.april til 31. september 2011- i enten skånejob, ordinære deltidsjob eller fleksjob.

Erfaringerne fra Initiativet formidles løbende på projektets webside, www.foertidspensionister-i-job.dk.

DISCUS A/S varetager projektledelsen, udarbejder informationsmaterialer og web samt evaluerer projektet. 

Kontakt
For yderligere oplysninger om projektet kontakt: Vitta Schmidt,
Konsulent, Virksomhedskonsulenterne – Job & Trivsel, Jobcenter Århus  Værkmestergade 3-5, 8000 Århus C. 
Mail:
visc@aarhus.dk • Tlf. 89 40 68 92 • Mobil 29 20 83 35