pil_op
pil_tilbage pil_frem

Et samlet Jobcenter Århus i god gænge

Pr. 1. august 2009 overtog Århus Kommune også den statslige del af Jobcenter Århus, som nu er fuldt kommunalt drevet.

Jeg er glad for at konstatere, at fusionen er gået godt. Vi har forsøgt ikke at skabe alt for store og mange forandringer på én gang og ikke indføre de store omvæltninger for hverken borgere, virksomhederne, samarbejdspartnere i øvrigt eller medarbejderne.

Naturligvis har der været udfordringer undervejs og vi har stadigt et par stykker tilbage. Men i det store og hele synes jeg, fusionen må siges at være vellykket,
siger Jobcenterchef Christian Schacht-Magnussen.

Jobcenter Århus’ primære opgave er at få ledige i job ved at sikre et effektivt og hurtigt match mellem jobsøgere og virksomhederne i Århus Kommune.

En opgave, som jeg føler, vi er godt klædt på til at varetage både effektivt og professionelt i et tæt, dialogbaseret samarbejde med kommunens virksomheder.

Vi har allerede et tæt samarbejde med en lang række virksomheder om fastholdelse og rekruttering af arbejdskraft. Et samarbejde, som skal videreudvikles og styrkes på alle niveauer også i fremtiden,
slutter jobcenterchefen.

Jobcenter Århus har i øvrigt sat ekstra fokus på synliggørelse af jobcentrets tilbud til virksomhederne, ligesom der har været gennemført en række virksomhedsbesøg samt et dialogmøde med en række virksomheder om det fremtidige samarbejde.
 

christian_06

Christian Schacht-Magnussen
Jobcenterchef

[Nyhedsbrev nov. 2009]
[Samlet Jobcenter]
[
Jobcenter indviet]
[
Dialogmøde]
[
Sygefravær]
[
Hurtigt i Job]
[
UU på erhvervsskoler]
[
Unge hjælpes i gang]
[
Erhvervsstruktur]
[
BUSINESS FORUM]
[
Finanslov 2010]
[
Kolofon]

EKSTERNT NYHEDSbrev - november 2009

Jobcenter Århus
Værkmestergade 3-5
8000 Århus C
tlf: 8940 6800

E-mail:
jobcenter@aarhus.dk