pil_op
pil_tilbage pil_frem

Analyse af den lokale erhvervsstruktur

Det er en del af aftalen mellem KL og regeringen om væksthusene efter 2010, at kommunernes styring skal styrke samarbejdet mellem væksthusene og den lokale erhvervsservice yderligere. Væksthusene er blevet evalueret i foråret 2009, og KL sætter nu i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet en analyse i gang af den lokale erhvervsservice.

Analysen skal sætte fokus på udfordringer og god praksis for fremtidens lokale erhvervsservice, og skal bidrage til at skabe en fælles politisk forståelse for den rolle, den lokale erhvervsservice skal spille for erhvervsudviklingen fremover. Analysen skal desuden give KKR og kommunerne et dokumenteret grundlag for at koordinere samspillet mellem den lokale og den specialiserede erhvervsservice.

I oplægget til analyse er der således for det første lagt vægt på, at der skabes et overblik over de opgaver, som løftes af den lokale erhvervsservice. For det andet skal betydningen af kommunale erhvervspolitiske strategier analyseres, og de opgaver, som i den forbindelse løftes af den lokale erhvervsservice, skal beskrives.

For det tredje skal analysen give en række konkrete eksempler på god praksis inden for konkrete ydelser og aktiviteter, der kan vise, hvordan den lokale erhvervspolitik styrker erhvervsudvikling, beskæftigelse mm.

For det fjerde skal analysen beskrive snitflader og samspil med væksthusene, og give kommunerne et værktøj til at vurdere, hvordan den lokale erhvervsservice fremover skal organiseres. I den forbindelse skal det beskrives, hvilke krav forskellige typer opgaver stiller til fx kritisk masse, kompetencer og lokalt ejerskab.

Analysen gennemføres som en kombination af interviews og en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen vil blive målrettet både kommuner og lokale erhvervsoperatører, og udarbejdes derfor i et samarbejde mellem KL, Dansk ErhvervsFremme og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Der tilknyttes desuden en referencegruppe bestående af repræsentanter fra kommunerne, de lokale erhvervskontorer og væksthusene.

Analysen udarbejdes af IRIS Group og forventes afsluttet medio marts 2010. 

vaeksthuse_06

[Nyhedsbrev nov. 2009]
[
Samlet Jobcenter]
[
Jobcenter indviet]
[
Dialogmøde]
[
Sygefravær]
[
Hurtigt i Job]
[
UU på erhvervsskoler]
[
Unge hjælpes i gang]
[Erhvervsstruktur]
[
BUSINESS FORUM]
[
Finanslov 2010]
[
Kolofon]

EKSTERNT NYHEDSbrev - november 2009

Jobcenter Århus
Værkmestergade 3-5
8000 Århus C
tlf: 8940 6800

E-mail:
jobcenter@aarhus.dk