pil_op
pil_tilbage pil_frem

Udvikling i ledigheden samt overblik over det midtjyske arbejdsmarked
 - Århus ligger stadigt under landsgennemsnittet

Konjunkturomslaget har medført en markant stigning i antallet af ledige.
Ledigheden i Århus og Region Midtjylland er nu (maj 2009) på samme niveau som for tre år siden.

Ledighedsprocenten er i Århus på 3 pct. mod 1,4 pct. sidste år. I regionen er tallet 3,2 pct. Det samme gælder landsgennemsnittet.

ledighed-maj-2009_016

Selvom ledigheden fortsat stiger, bør det fremhæves, at ledigheden ikke er steget så kraftigt som i de forrige to måneder og de nyeste ledighedstal viser da også, at de massive stigninger tager af – men at der fortsat er store problemer med de unge.
Fra april til maj viser tallene for Region Midtjylland en beskeden ledighedsstigning på 800. Det er en markant mindre stigning i forhold til de iøjnefaldende stigninger, der har været reglen siden december 2008 iflg. Beskæftigelsesregion Midtjylland.
Desværre gælder de positive takter ikke gruppen af unge ledige. De seneste tal viser en stigning i denne gruppe på 64,3% sammenlignet med maj 2008.
Se også ”Focus på de unge” i dette Nyhedsbrev.

Århus stadigt under landsgennemsnittet
Århusianerne mærker mindre til arbejdsløsheden end det er tilfældet i resten af regionen. Grundene er flere. Jobcenterchef Christian Schacht-Magnussen fortæller, at konjunkturændringerne i første omgang har ramt de store produktionsvirksomheder, som typisk er placeret andre stedet i landet. Her er Århus, som service- og vidensby, ikke så udsat. En anden del af forklaringen er, ifølge jobcenterchefen, de mange offentligt ansatte i Århus – netop på grund af de mange uddannelsesinstitutioner og de store sygehuse. Her mærker man ikke konjunkturomslaget i samme grad som i de store virksomheder.

Overblik over det midtjyske arbejdsmarked

Bedre rekrutteringsmuligheder
Der er fortsat rekrutteringsproblemer i Midtjylland, selvom antallet af forgæves rekrutteringer er faldet. Rekrutteringsproblemerne er typisk indenfor IT og teleteknik; sundhed og omsorg samt personlig pleje og pædagogisk arbejde.
Konjunkturudviklingen betyder således også, at det er blevet lettere for virksomhederne i Midtjylland at rekruttere arbejdskraft.

Midtjysk arbejdsmarked præget af hastige ændringer
I det kommende år forventes ledigheden at stige og beskæftigelsen at falde.
MEN – billedet er på ingen måde entydigt og der er en række forskelle på tværs af brancher, erhvervsgrupper m.v. Beskæftigelsen forventes af falde mest indenfor bygge- og anlæg; i dele af industrien og i de private serviceerhverv.
Derimod forventes beskæftigelsen at stige i den offentlige sektor og beskæftigelsen i Midtjylland vil fortsat ligge på et højt niveau. I slutningen af 2010 forventes beskæftigelsen at ligge på niveau med beskæftigelsen i slutningen af 2005.

Jobcenterchef Christian Schacht-Magnussen knytter følgende kommentar til de nyeste tal fra Beskæftigelsesregion Midtjylland: ”Når nu jobbene ikke længere hænger på træerne, er det vigtigt at få de jobsøgende klædt godt på, så de er klar, når konjunkturerne – forhåbentligt ingen længe - igen vender. Derfor holder vi naturligvis skarpt øje med udviklingen og vurderer behovet for nye initiativer. Vi har allerede igangsat en række tiltag og har løbende og tæt dialog med kommunens virksomheder for at styrke og udvikle samarbejdet om nye initiativer og indsatsområder.”

arbejdsmarkedsoverblik_region_midtjylland_2_halvaar_2009_06
Arbejdsmarkedsoverblik udgives af Beskæftigelsesregion Midtjylland to gange årligt.

Arbejdsmarkedsoversigt Region Midtjylland 2. halvår 2009

Se mere på
www.brmidtjylland.dk



*** Redaktionen afsluttet pr. 25.7.09. Ledighedstal for juni måned 2009 forelå ikke ved redaktionens slutning.

ledigheden_170_lithos

[Nyhedsbrev 2009 nr. 2]
[
Invitation til dialog]
[
Jobcenter bliver kommunalt]
[Udvikling i ledigheden]
[
Jobpakken]
[
Unge uden uddannelse]
[
Praktikpladssituationen]
[
UU i Jobcenter Århus]
[
Polen Lodz]
[
Brugerundersøgelse]
[
Jobmesse]
[
Sygedagpengemodtagere]
[
Flere nydanskere i job]
[
Internationalt Århus site]
[
Kolofon]

NYHEDSbrev for Virksomheder - juli 2009

Jobcenter Århus
Værkmestergade 3-5
8000 Århus C
tlf: 8940 6800

E-mail:
jobcenter@aarhus.dk