pil_op
pil_tilbage pil_frem

FOKUS PÅ DE UNGE

Praktikpladssituationen på erhvervsuddannelserne

Nyhedsbrevet har talt med uddannelseschef Hans Henning Nielsen, Århus Købmandsskole og uddannelseschef Ib Kronborg, Aarhus tekniske Skole.

Aarhus tekniske Skole har i årets første måneder haft en gennemsnitlig nedgang på ca. 27 % i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Alle områder er berørt, men nedgangen er størst (ca. 70 %) inden for bygge og anlæg.

Århus Købmandsskole oplever i samme periode (1.1. 09 – 1.5. 09) kun et lille fald på ca. 1,5 % færre indgåede uddannelsesaftaler.

Initiativer
”Ingen hg-elever på Århus Købmandsskole behøver at afbryde deres uddannelse pga. manglende praktikplads, da skolen tilbyder elever skolepraktik inden for detail, handel og kontorområdet. Skolepraktikken er tilrettelagt som en simuleret virksomhed med samme praktiske rammer, arbejdstid, krav og opgaver, som eleverne møder i erhvervslivet.
Undervejs i skolepraktikken gøres et stort arbejde for, at eleverne fortsat søger en ordinær praktikplads. Det betyder, at hovedparten af eleverne afslutter deres læretid i en virksomhed,” udtaler uddannelseschef Hans Henning Nielsen.

På landsplan er der den 7. maj 2009 indgået en politisk aftale om en praktikpladspakke, der skal medvirke til at skaffe flere praktikpladser. Der er penge (tilskud) både til arbejdsgivere, der indgår praktikaftale, og til erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde.

Desuden arbejdes der også på at styrke uddannelsesgarantien og i den sammenhæng skolepraktikken.

Lokalt i Århus genopstår praktikpladskampagneudvalget.

”På Aarhus tekniske Skole intensiveres det opsøgende arbejde og dialogen med arbejdsgiverne. I de lokale uddannelsesudvalg er praktikpladssituationen prioriteret på dagsordenen,” fortæller uddannelseschef Ib Kronborg og fortsætter: ”Hvis en arbejdsgiver har svært ved at overskue et helt uddannelsesforløb, er der mulighed for at indgå korte uddannelsesaftaler, der består af en skoleperiode og en praktikperiode. Så er lærlingen hjulpet et stykke på vej og har måske lettere ved senere at finde en ny praktikplads.”

 På efteruddannelsesområdet er der et stort pres, når virksomhederne nu må drosle ned og fx omfordele arbejdet. Vi gør, hvad vi kan på Aarhus tekniske Skole for at løse opgaven.” slutter Ib Kronborg.

De to uddannelsesinstitutioner var også repræsenteret på Uddannelses- og Jobmessen i DGI-Huset den 28. maj. Her var der stor interesse for at høre om erhvervsuddannelser, og der blev indgået en række aftaler om opfølgning på messebesøget.

praktikplads_med_hjoerner_06

[Nyhedsbrev 2009 nr. 2]
[
Invitation til dialog]
[
Jobcenter bliver kommunalt]
[
Udvikling i ledigheden]
[
Jobpakken]
[
Unge uden uddannelse]
[Praktikpladssituationen]
[
UU i Jobcenter Århus]
[
Polen Lodz]
[
Brugerundersøgelse]
[
Jobmesse]
[
Sygedagpengemodtagere]
[
Flere nydanskere i job]
[
Internationalt Århus site]
[
Kolofon]

NYHEDSbrev for Virksomheder - juli 2009

Jobcenter Århus
Værkmestergade 3-5
8000 Århus C
tlf: 8940 6800

E-mail:
jobcenter@aarhus.dk