|
PÅ VEJ TIL JOB
Velbesøgt Uddannelses- og Jobmesse ´09
1.336 unge ledige og uuddannede besøgte de 32 udstillere på Jobcenter Århus´ uddannelses- og jobmesse. Der blev indgået 150 aftaler om efterfølgende jobsamtale, og godt 400 lavede en aftale med deres sagsbehandler om møde vedrørende konkrete uddannelsesønsker
Se videoen fra Jobmesse 2009
DGI-Huset lagde endnu engang lokaler til Jobcenter Århus´ uddannelses- og jobmesse, som den 28. maj blev afviklet for fjerde gang. 32 udstillere i form af virksomheder og uddannelsesinstitutioner gav information om, hvordan man uddanner sig til taxachauffør, SOSU-assistent eller fængselsbetjent. Teknisk Skole, Købmandsskolen, SOSU-området, EGU og Ungdommens Uddannelsesvejledning fortalte om deres uddannelsesforløb og vejledningstilbud.
- Målgruppen denne gang er de unge og uuddannede. Det er nemlig dem, der først rammes af ledighed i en periode med lavkonjunktur, som vi oplever nu. Mange af de ufaglærte job forsvinder. Det er simpelthen nødvendigt at uddanne sig. Og jeg vil gerne skærpe virksomhedernes opmærksomhed på det store potentiale, der ligger i unge mennesker, lød det fra rådmand Gert Bjerregaard, da han bød velkommen til udstillerne, som nød et rundstykke og en kop kaffe, inden messen åbnede kl. 9:00 og inden rådmanden tog afsked med beskæftigelsesforvaltningen for at hellige sig jobbet som rådmand for Børn og Unge.
I kø for at komme ind Imens blev køen af besøgende uden for længere og længere, hvilket både glædede jobcentret, som denne gang ikke havde en lang række konkrete job at tilbyde, men derimod havde fokus på at informere om, hvor vigtigt det er at uddanne sig, og hvordan man kommer i gang. Også selvom man måske ikke er til lange studieforløb med tykke bøger og rapporter og måske endnu ikke har fundet den rette hylde.
Uddannelse var således det store tema på messen og jobcenterchef Christian Schacht-Magnussen benyttede da også lejligheden til at opfordre de unge besøgende til at vurdere dels deres eget interesseområde og dels hvordan deres egne interesser og de talrige uddannelsesforløb kan kombineres optimalt.
Se fotos fra Jobmessen 2009
|