pil_op
pil_tilbage pil_frem

Velkommen til Århus Kommune’s Jobcenter Århus

Pr. 1. august 2009 overtager kommunerne de statslige dele af jobcentrene, som dermed bliver fuldt kommunalt drevet. Det gælder også for Jobcenter Århus’ vedkommende.

”Vi føler os overbeviste om, at vi er godt rustede til opgaven med at sikre en optimal og effektiv indsats for de ledige, så de kan komme i arbejde igen”, siger jobcenterchef Christian Schacht-Magnussen, der pr. 1. august overtager eneansvaret for Jobcenter Århus, hvorfra man fremover skal hjælpe både forsikrede og ikke-forsikrede ledige.

”Vor primære opgave er at få ledige i job. Og i den fremtidige indsats ser vi frem til - i det nu enstrengede system – at skulle tage os af alle typer borgere. Både de, som på kort sigt er klar til at komme i job og de, der har brug for en indsats for at få et job”, fortsætter jobcenterchefen.

Beskæftigelsesministeren foretager den officielle indvielse af Jobcenter Århus
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) aflægger officielt besøg hos Jobcenter Århus mandag, den 21. september kl. 13.
Her vil ministeren klippe snoren til det kommunale jobcenter i Århus og dermed markere overgangen til det enstrengede system.

Jobcenter Århus og virksomhederne
”For at vi skal lykkes på den front, har vi brug for et tæt, inspirerende og vedvarende samarbejde med både private og offentlige virksomheder. Vi har opbygget et sublimt system på det danske arbejdsmarked og mange andre lande kan med god grund være misundelige på vort flexicurity-system. Fleksibilitet og sikkerhed har betydet, at vi hurtigt kan tilpasse os skiftende konjunkturer hvad enten, det går den ene eller den anden vej”, udtrykker jobcenterchefen og fortsætter: ”Et system, som gennem årene er opbygget i tæt samarbejde med virksomhederne og det er min målsætning, at vi også fremadrettet skal styrke samspillet på alle niveauer mellem Jobcenter Århus og kommunens virksomheder. Det er her, vi kan gøre en forskel og skabe resultater.”

Der vil i den kommende tid blive sat ekstra fokus på synliggørelse af jobcentrets tilbud til virksomhederne, ligesom rådmand Laura Hay i samarbejde med Jobcenter Århus i løbet af de kommende måneder vil gennemføre en række virksomhedsbesøg samt invitere områdets virksomheder til dialogmøde om det fremtidige samarbejde og den kommende indsats.

christian_schacht_magnussen_01_06

Christian Schacht-Magnussen
Jobcenterchef

[Nyhedsbrev 2009 nr. 2]
[
Invitation til dialog]
[Jobcenter bliver kommunalt]
[
Udvikling i ledigheden]
[
Jobpakken]
[
Unge uden uddannelse]
[
Praktikpladssituationen]
[
UU i Jobcenter Århus]
[
Polen Lodz]
[
Brugerundersøgelse]
[
Jobmesse]
[
Sygedagpengemodtagere]
[
Flere nydanskere i job]
[
Internationalt Århus site]
[
Kolofon]

NYHEDSbrev for Virksomheder - juli 2009

Jobcenter Århus
Værkmestergade 3-5
8000 Århus C
tlf: 8940 6800

E-mail:
jobcenter@aarhus.dk