pil_op
pil_tilbage pil_frem

Webinar’ernes tid er kommet

I forbindelse med implementering af projekt ”Når arbejdsdagen skal generobres” – et metodeudviklingsprojekt om sygedagpengesager for borgere med diffuse sygdomme – har man taget de såkaldte webinar’er i brug. Webinar = seminar på nettet.

Projektets deltagere – 11 sygedagpenge-sagsbehandlere fra Jobcenter Syd har nu testet det virtuelle møderum, der er til rådighed for den webbaserede kommunikationsform – og er begejstrede.

Fra forskellige adresser i byen deler webinar-deltagerne ved hver sin computerskærm og med headset og webcam viden, lyd og billede med de øvrige deltagere. Denne samarbejdsskabende og tidsbesparende ”mødeform” vil løbende blive brugt og udviklet.

Mandag, den 9. marts løb projektets første ”officielle” webinar af stabelen. Sagsbehandlerne i projektet gennemførte en timelang session med jobcenterchef Christian Schacht-Magnussen, der fra skrivebordet i Jobcentret diskuterede ”udfordringer på sygedagpengeområdet” med de deltagende sygedagpenge-sagsbehandlere fra Syd. Efter et par ”begyndervanskeligheder”, hvor det indledningsvist kneb lidt med at få lyden helt på plads, forløb langt størstedelen af webinaret absolut tilfredsstillende.

Også mødereferatet blev lavet digitalt. Mødet blev ganske enkelt optaget og efterfølgende podcastet* til deltagerne.

Der er planlagt en seminarrække – 3 webinarer – med overskriften: ”Udfordringer på sygedagpende-området”, hvor deltagerne bl.a. skal diskutere udfordringer på baggrund af en swot-analyse. Alt foregår i det digitale møderum.

Yderligere oplysninger: Hanne Marklund, Jobcenter Århus.

Se hjemmesiden:
Når arbejdsdagen skal generobres

webinar_001_06
webinar_billeder_20

* Podcasting eller podcast er en metode til udgivelse af lyd- eller videofiler på internet, podcasts. Oprindelig en sammentrækning af ordene iPod og broadcasting, men senere har udtrykket "pod" ændret betydning til "Personal On Demand", sådan at "podcasting" betyder "Personal On Demand Casting" eller "personlige udsendelser til afhentning". Mediet vandt popularitet i slutningen af 2004. Brugerne har mulighed for at tegne abonnement på en RSS-strøm, og kan dermed automatisk modtage lyd- eller videofilerne. Podcasts kan derefter overføres til en bærbar afspiller.
Kilde: WIKIPEDIA

[Nyhedsbrev 2009 nr. 1]
[
Velkommen]
[
Ny rådmand]
[
Dynamisk arbejdsmarked]
[
Fire ansøgninger]
[
Voksenlærlinge]
[
Jobnet]
[
Ung i erhvervspraktik]
[
Handicap ingen hindring]
[
FleksTeam]
[
Partnerskaber]
[
Spørgeskema]
[
Jobmesse]
[
Jobjagt i Polen]
[Webinar møder]
[
Kolofon]

NYHEDSbrev for Virksomheder - marts 2009

Jobcenter Århus
Værkmestergade 3-5
8000 Århus C
tlf: 8940 6800

E-mail:
jobcenter@aarhus.dk