pil_op
pil_tilbage pil_frem

Kære virksomheder og samarbejdspartnere!

Så vendte konjunkturerne og den faldende ledighed, som vi næsten alle havde vænnet os til, er nu afløst af en situation med større usikkerhed på arbejdsmarkedet og flere ledige.

Beskæftigelsesregion Midtjylland har netop udgivet et debatoplæg, der giver et bud på hvordan, Århus påvirkes af konjunkturudviklingen og hvad, det betyder for beskæftigelse og vækst i Århus-området.

Heri skønnes ledigheden i Århus at ville stige med i alt 2000 personer fra efteråret ’08 til efterår 09. En begrænset stigning kan man sige og selv med denne stigning vil der fortsat være tale om en relativ lav ledighed i Århus – ligesom der fortsat også forventes at være en række områder med mangel på arbejdskraft. Men på trods heraf også en udvikling, som kræver handling og øget bevågenhed.

Plan for flere i arbejde
Beskæftigelsesrådmand Gert Bjerregaard har sammen med Jobcenter Århus lagt en beskæftigelsesplan for at imødegå den stigende ledighed i de berørte brancher og sikre, at de ledige kommer hurtigst muligt tilbage i job gennem bl.a. omskoling og efteruddannelse målrettet til nye job. Derudover ønsker man at sikre, at der hele tiden er fokus på udviklingen samt bevågenhed på en række udvalgte områder - bl.a. voksenlærlinge og langvarige syge-dagpengesager.

På beskæftigelsessiden tegner der sig nemlig et lidt broget billede. I nogle brancher falder en række arbejdspladser bort – i andre forventes der enten vækst eller status quo. Et paradoks og en udfordring, som vi vil have fokus på i tiden, der kommer og som vi ser frem til at løse i et tæt samarbejde med områdets virksomheder og vore samarbejdspartnere.

Nyansættelser uanset konjunkturerne
Danske virksomheder ansætter ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen (samspil.info) mellem 700.000 og 800.000 nye medarbejdere årligt. Det gælder uanset, om konjunkturerne er gode eller dårlige.

At virksomhederne ansætter folk, når væksten er høj, er en velkendt kendsgerning. Men en ny opgørelse viser, at virksomhederne ansætter næsten lige så mange, når væksten er lav.


Antal jobåbninger og årlig vækst

jobaabninger_2009_016

Kilde: Danmarks statistik og IDA.
Note: Figuren viser, at der er mellem 700.000 og 800.000 jobåbninger hvert år i perioden 1991-2006. Fra 1991-2006 har den årlige vækst i Danmark svinget mellem 0 procent og 5,5 procent. I opgørelsen er kun medregnet nye job i en virksomhed. Hvis en medarbejder i en virksomhed får et nyt job i samme virksomhed, tæller det ikke som en nyansættelse.

Så selvom arbejdsmarkedet i øjeblikket er præget af hastige ændringer og at udviklingen i de seneste par måneder er gået endog meget stærkt hvad angår såvel beskæftigelse som ledighed – har vi de allerbedste formodninger og forhåbninger om, at der fortsat vil være brug for kvalificeret arbejdskraft og at der i Århus vil være et langsigtet behov for at øge arbejdsstyrken, selvom ledigheden vil stige på kort sigt.

Med venlig hilsen

Christian Schacht-Magnussen - Jobcenterchef – Århus Kommune
Jens Anker Hasager - Jobcenterchef - staten

jobcenter_front_001_150

[Nyhedsbrev 2009 nr. 1]
[Velkommen]
[
Ny rådmand]
[
Dynamisk arbejdsmarked]
[
Fire ansøgninger]
[
Voksenlærlinge]
[
Jobnet]
[
Ung i erhvervspraktik]
[
Handicap ingen hindring]
[
FleksTeam]
[
Partnerskaber]
[
Spørgeskema]
[
Jobmesse]
[
Jobjagt i Polen]
[
Webinar møder]
[
Kolofon]

NYHEDSbrev for Virksomheder - marts 2009

Jobcenter Århus
Værkmestergade 3-5
8000 Århus C
tlf: 8940 6800

E-mail:
jobcenter@aarhus.dk