|
Seniorerne kommer – med to danske seniorer på jobjagt i Warszawa
I forbindelse med det internationale projekt SeniorForce, hvis hovedformål er at styrke jobmobiliteten blandt de 50+årige på europæisk niveau, har to ledige seniorer, der deltager i projektet, i februar 09 været på jobjagt i Warszawa i Polen sammen med udviklingskonsulent Hanne Marklund fra Jobcenter Århus.

Der var via en polsk konsulent opsat i alt 8 møder for de to seniorer. Heraf fire med konkrete virksomheder og fire med organisationer og aktører på det polske jobmarked.
Der var stor interesse for de danske eksperter på hhv. logistik- og transportområdet og på ledelse og organisation på sundhedsområdet. Efterfølgende har besøget udmøntet sig i, at den ene senior netop igen har været i Warszawa til en jobsamtale vedrørende et konkret job. I skrivende stund pågår nærmere samtaler om konditioner, løn m.v. partnerne imellem.
SeniorForce er et internationalt projekt med i alt 6 lande. Jobkonsulenter fra de 6 lande skal netværke med hinanden og lokale virksomheder for at hjælpe seniorer med at finde et job i et andet EU land.
Se mere på www.seniorforce.dk.
Projektet er 2-årigt og løber 2008-09 incl.
|